Selvaflæsning af fjernvarme pr. 31.12.2023

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken.

Indberetningen bedes foretaget så tæt som muligt på søndag 31. december 2023, dog senest onsdag 7. januar 2024.

Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: Selvaflæsning af fjernvarme

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i december og maj måneder. Selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som afregnes i maj/ juni måned, mens selvaflæsningen i maj er en kontrolmåling.

Nødderåbet november 2023

Nødderåbet for november 2023 er omdelt til alle i Nøddeboparken. Du kan også læse det online her.

Indhold i dette nummer er:

  • Tagrender – du har pligt til at rense dine tagrender
  • Luftudladere – udskiftning tilendebragt
  • YouSee priser 2024 – kontingent justeres med prisstigningen
  • Storskrald – hvornår må det sættes frem
  • Tage – opsamling på debat omkring udskiftning

Vejloppemarked 03.09.2023

Så er det igen tid til det årlige vejloppemarked i Nøddeboparken.

Som sædvanlig afholdes loppemarkedet den første søndag i september måned og du opstiller din stand på egen grund:

søndag 3. september 2023 kl. 10.00 – 15.00

Vejloppemarkedet foregår på privat initiativ – arrangør i år er Ditte Putte Faurholm.

Udskiftning af varmefordelingsmålere

Projekt med udskiftning af varmefordelingsmålere er igangsat.

Grundejerforeningen har entreret med varmeingeniørfirmaet “A/S Ishøy & Madsen” til at stå for projektering, indhentning af tilbud, kontrol og opfølgning.

Valg af leverandør af henholdsvis målere og VVS firma til udskiftning af eksisterende målere forventes besluttet inden udgangen af oktober. 

Selve udskiftningen af varmefordelingsmålerne kan ikke nås i år inden varmesæsonen starter.

Derfor vil udskiftningen starte op i april 2024 og afsluttes medio juni 2024, således sommerferieafholdelse ikke påvirker adgang til husene.

Udskiftningen finanseres af de opsparede midler, som der ekstraordinært er betalt til igennem de senere år.

Udskiftning af luftudladere #3

“Byernes Varme & Sanitets Service” udskifter luftudladere de kommende 2 uger.

De berørte huse (typisk enderækkehuse) vil alle få besked om konkret dato for udskiftningen via seddel i postkassen fredag 18.08.2023.

Det er vigtigt at der er adgang til husene hele den dag, hvor den pågældende boligblok får udskiftet luftudladere, da der også vil være kontrol, når er er tryk på varmerørene igen.

Ligeledes SKAL der være adgang til luftudladerne. Specielt hvis loftet er udnyttet til beboelse, skal man kunne komme til rørene via inspektionslemme, der er tilstrækkeligt store (30×30 cm), så det er muligt at udføre arbejdet igennem dem.

Udskiftning af luftudladere #2

Følgende besked er modtaget fra “Byernes Varme & Sanitets Service A/S”, som også omdeler nedenstående information i løbet af weekenden direkte til huse der er berørt:

Vi skal i den kommende tid indenfor i ca. 80 boliger, for at udskifte automat udlufter på fjernvarmesystemet – det er med få undtagelser boligerne i gavlene det omhandler.

Nederst kan man se nogle eksempler på hvordan de ser ud.

De er placeret på loftet (øverst), når du står og ser på din hoveddør (udefra) sidder de til højre oppe på loftet, vi skal kunne komme til at udfører udskiftningen, så kontroller hvordan det ser ud i din bolig.

Specielt hvis loftet er udnyttet til beboelse, skal vi kunne komme til rørene via inspektionslemme, der er tilstrækkeligt store, så det er muligt at udfører arbejdet igennem dem.

Udskiftning af luftudladere

Følgende information er modtaget fra varmeingeniøren omkring den kommende udskiftning af luftudladere:


Luftudladerne på jeres varmerør på lofterne skal udskiftes. Arbejdet bliver udført af ”Byernes Varme & Sanitets Service A/S”:

fra den 21. august 2023 og 4 uger frem

Det betyder at der i den periode vil være lukket for varmen i løbet af dagtimerne i de forskellige områder.

Det er ikke i alle huse der sidder en luftudlader på varmerørene. Ejerne i de huse, som bliver berørt af udskiftningen, får direkte besked inden opstart.

Faldunderlag på legepladserne

legeplads

Faldunderlag på 2 legepladser skal udskiftes med nyt af samme type.

I øjeblikket foregår arbejdet på legepladsen kaldet “StoreTorv”, som er beliggende ved Mejsebo/Spættebo.

Senere sker det også på legepladsen kaldet “Kronborg”, som er den med svævebanen.

Leverandøren forventer arbejdet afsluttet i uge 29 (med forbehold).

Fremløbstemperatur fjernvarme

Grundejerforeningen har fået følgende udmelding fra vores varmeingeniør Ishøj & Madsen:

I forbindelse med reparation af bruddet på VEKS fjernvarmeledning er der stillet en kedel op, så der kan leveres varme og varmt vand til Vallensbæk Fjernvarme SYD’s kunder.

Det har desværre vist sig, at der har været en fejl på denne kedel, hvilket har medført at fremløbstemperaturen var for lav, og der dermed strømmer ekstra meget fjernvarmevand gennem systemet. Det vil de, der har en gennemstrømningssvandvarmer opleve ved at stjernen på deres fjernvarmemåler løber meget hurtigt rundt.

Fejlen på kedlen er repareret og fremløbstemperaturen er på vej op, så stjernen på jeres fjernvarmemålere skulle meget gerne begynde at opføre sig normalt i løbet af eftermiddagen.

Der vil blive tage højde for det ekstra forbrug, der har været i det sidste halve døgn, når varmeregnskabet for 2023 laves. I kroner vil det dreje sig om ca. 10-20 kr. pr. husstand.