Fremløbstemperatur fjernvarme

Grundejerforeningen har fået følgende udmelding fra vores varmeingeniør Ishøj & Madsen:

I forbindelse med reparation af bruddet på VEKS fjernvarmeledning er der stillet en kedel op, så der kan leveres varme og varmt vand til Vallensbæk Fjernvarme SYD’s kunder.

Det har desværre vist sig, at der har været en fejl på denne kedel, hvilket har medført at fremløbstemperaturen var for lav, og der dermed strømmer ekstra meget fjernvarmevand gennem systemet. Det vil de, der har en gennemstrømningssvandvarmer opleve ved at stjernen på deres fjernvarmemåler løber meget hurtigt rundt.

Fejlen på kedlen er repareret og fremløbstemperaturen er på vej op, så stjernen på jeres fjernvarmemålere skulle meget gerne begynde at opføre sig normalt i løbet af eftermiddagen.

Der vil blive tage højde for det ekstra forbrug, der har været i det sidste halve døgn, når varmeregnskabet for 2023 laves. I kroner vil det dreje sig om ca. 10-20 kr. pr. husstand.