Nye fjernvarmemålere

Byernes Varme & Sanitetsservice vandt opgaven med udskiftning og grundejerforeningens varmerådgiver Ishøj & Madsen håndterer projektstyring.

Der foreligger nu en udskiftningsplan for alle huse. Udskiftningsperioden ligger fra mandag 12. august og frem til 18. september 2024.

Mere præcis dato for den enkelte bolig (tidsplan) kan ses på grundejerforeningens hjemmeside  her – det forventes at du løbende holder dig orienteret om udskiftningen.

Datoen kan ikke ændres, da der skal lukkes for fjernvarmen for den pågældende boligrække på den fælles udskiftningsdato.

Hver husstand varsles i postkassen både 2 uger og 3 dage før dagen, hvor Byernes Varme skal have adgang. Tidspunkt for adgang kan være hele dagen fra 7:00 til 16:00.

Hvis man ”ikke” kan være hjemme på nævnte dag, skal man indlevere nøgle til Byernes Varme forinden eller aftale anden adgang til din bolig. Instruks om indlevering af nøgle følger med i varslingsbrev.

Enkelte enderækkehuse har haner til at lukke og åbne for varme til flere forskellige rækker, hvorfor disse er nødt til at være hjemme flere dage. De aktuelle boliger er markeret med rødt i tidsplanen.

Byernes Varme vil opstille skurvogn og container for enden af Humlebo i udskiftningsperioden.

Læs mere om ofte stillede spørgsmål i FAQ her på hjemmesiden – den bliver løbende udvidet , hvis der kommer spørgsmål/svar som er relevant for alle.

Hvis der er andre spørgsmål, så kontakt grundejerforeningen på e-mail: grundejerforeningen@noddeboparken.dk.

Referat fra generalforsamling 2024

Seneste nummer af Nødderåbet er nu omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken. Her kan læse referatet fra generalforsamlingen, der blev afholdt torsdag 18. april 2024.

Du kan læse om bl.a. følgende:

  • Det kommende tagudvalg
  • Den kommende udskiftning af varmefordelingsmålere

Du kan også læse referatet online her.

PS: Vi har anvendt et andet trykkeri denne gang, der har trykt Nødderåbet i A4 format i stedet for som bestilt i det sædvanlige A5 format.

Selvaflæsning af fjernvarme pr. 31.12.2021

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken mandag 27.12.2021.

Indberetningen bedes foretaget lige omkring årsskiftet, dog senest torsdag 06.01.2022. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: www.noddeboparken.dk

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i december og maj måneder. Selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som udsendes i juni måned, mens selvaflæsningen i maj er en kontrolmåling.

Nødderåbet oktober 2021

Nødderåbet for oktober 2021 er omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken. Du kan også læse det online her.

Her kan du læse referatet fra generalforsamlingen i september, herunder hvilke forslag der blev vedtaget og som bestyrelsen nu skal arbejde videre med.

Selvaflæsning af fjernvarme pr. 31.05.2021

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken lørdag 15.05.2021.

Indberetningen bedes foretaget lige omkring månedsskiftet, dog senest søndag 06.06.2021. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: Selvaflæsning af fjernvarme

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i december og maj måneder. Selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som afregnes i juni måned, mens selvaflæsningen i maj er en kontrolmåling.