Ændring af retningslinjer

Bestyrelsen har over en årrække arbejdet på at få moderniseret retningslinjerne (en del af deklarationen) i Nøddeboparken. Ændringerne har været fremlagt og godkendt på generalforsamlingerne i 2019 og 2021.

Kommunen har nu godkendt ændringerne og dispenserer fra nu af efter disse. Kommunen har samtidig oplyst at de ikke har ressourcer foreløbig til at udarbejde en ny og ajourført deklaration.

Ændringerne vedrører:

  • Det er tilladt at opføre en uopvarmet udestue
  • Det er tilladt at føre glasfacer i stue/udestue vinduer helt ned til gulv
  • Der kan ske overdækning af arealet ved siden af carporten
  • Materialevalg til port, døre og vinduer lempes
  • Hegn ved bagkant carport kan fjernes
  • Fritstående stolper i carport kan fjernes
  • Opsætning af parabol tillades
  • Træværk kan males i jord- og naturfarver
  • Regler for udskiftning af tegl
  • Regler for anvendelse af solceller

En detaljeret oversigt over ændringerne kan ses på grundejerforeningens hjemmeside under menupunktet “Regler -> Retningslinjer“.