YouSee 2020

Kanaludbuddet hos YouSee er i 2020 ændret og du kan læse alt om dette på yousee.dk/tv2020 og mustsee.yousee.dk/tv2020-sport

Grundpakken hos YouSee tilbydes alle huse i Nøddeboparken og betales over fællesudgifterne – det er dog muligt at fravælge grundpakken (skal ske via grundejerforeningen).

Aftalen med YouSee giver bl.a. grundpakken til ca. halv pris, rabat på Internet og mobiltelefoner hos YouSee samt mulighed for at anvende YouSee’s kabelnet af andre Internet-udbydere.

YouSee har ikke varslet prisstigninger i 2020 og prisen for grundpakken via grundejerforeningen ligger på 163 kr. pr. måned for 24 kanaler.

Der er også mulighed for at tilkøbe mellem- eller fuldpakken med rabat. Den enkelte beboer skal selv bestille dette direkte hos YouSee. Bemærk at Bland-Selv løsningen fra YouSee ofte vil være et billigere alternativ med mulighed for at vælge præcis de kanaler man ønsker at se.

Det er YouSee der ejer og driver kabel-tv i Nøddeboparken – grundejerforeningen kan derfor ikke indgå specielle aftaler om kanal-udbud.

Bestyrelsen har undersøgt alternativer til kabel-tv og vurderer at YouSee fortsat er det bedste valg både med hensyn til pris, kanaludbud, kvalitet og brugervenlighed.