Fjernvarmearbejde i Hasselbo

Der skal i perioden 26. juni til 6. juli skydes en ny og større fjernvarmeledning under Vallensbæk Torvevej.

I den forbindelse skal der graves 2 gruber til at skyde ledningen igennem. Den ene vil blive gravet  i græsplænen ved Hasselbo foran daginstitutionen Nøddeboparken – den anden foran Rønnebækhus.

Tidsplan:

  • De 16 m. lange fjernvarmerør vil blive leveret i starten af uge 26 – nogle af rørene vil ligge lidt ud på p-pladsen  ved Hasselbo.
  • Garvearbejdet starter mandag  25. juni (uge 26). Der graves et stort hul i græsplænen ved p-pladsen ved Hasselbo, hvorigennem fjernvarmeledningen skal trækkes under Vallensbæk Torvevej.
  • Fjernvarmeledningen svejses sammen oppe på jorden i uge 26 og starten af uge 27, dvs. at der kommer til at ligge en lang fjernvarmeledning på vejen ud for institutionen.
  • Fjernvarmeledningen skydes under Vallensbæk Torvevej  2. – 4. juli (uge 27). Herefter er den væk fra vejen udenfor institutionen og p-pladsen.
  • Fjernvarmeledningen kobles til den eksisterende ledning slut uge 27 og hullet i græsplænen ved p-pladsen dækkes derefter til.

Det vil være nødvendigt at lukke helt for varmen og det varme vand i hele Nøddeboparken, når fjernvarmeledningen skal kobles til den eksisterende ledning – nærmere information herom vil blive givet når endelig dato kendes.