Mad- og drikkekartoner til genbrug

affaldMad- og drikkekartoner skal nu indsamles i samme affaldsbeholder som plast.

Både plastemballage og mad- og drikkekartoner skal være tømt for indhold, men behøver ikke blive skyllet. Eneste undtagelse er yoghurtkartoner. Yoghurt er tyktflydende og det er derfor nødvendigt, at yoghurtkartoner skylles med vand.

Papirmateriale fra mad- og drikkekartoner kan genanvendes, mens plast og aluminium fra mad- og drikkekartoner bliver energiudnyttet – læs mere på Vestforbrændings hjemmeside.

Som følge af dette tiltag tømmes plastbeholderen nu hver 2. uge.

Selvaflæsning af fjernvarme pr. 31.12.2022

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken mandag 26.12.2022.

Indberetningen bedes foretaget lige omkring årsskiftet, dog senest søndag 08.01.2023. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: www.noddeboparken.dk

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i december og maj måneder. Selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som udsendes i juni måned, mens selvaflæsningen i maj er en kontrolmåling.

Prisen på fjernvarme 2023

Vallensbæk Fjernvarme SYD har nu udmeldt prisen på fjernvarme for 2023.

Forbrugsafgiften pr. MWh for Nøddeboparken overfor fjernvarmeværket stiger fra 500 kr. til 525 kr. – altså en beskeden stigning på 5 %.

Husk at afregningen for den enkelte parcel afhænger af flere forhold, bl.a. forbrug og graddage.

Takstblade for fjernvarme kan ses på grundejerforeningens hjemmeside under menupunktet Varme -> Takstblade fjernvarme. Du kan se det seneste takstblad her – prisen for Nøddeboparken hører under kategorien “blokvarme og store ejendomme over 500 m2″.

YouSee priser 2023

YouSee har meddelt ny pris på TV-grundpakken fra 01.01.2023.

Prisen stiger fra 201 kr. til 230 kr.

Stigningen skyldes udelukkende øgede omkostninger til køb af indholdsrettigheder til tv, herunder særligt øgede udgifter til sportsrettigheder.

Kontingent fra 01.01.2023 er 400 kr. for beboere med grundpakken, mens beboere uden grundpakken betaler 170 kr.

Ændring af retningslinjer

Bestyrelsen har over en årrække arbejdet på at få moderniseret retningslinjerne (en del af deklarationen) i Nøddeboparken. Ændringerne har været fremlagt og godkendt på generalforsamlingerne i 2019 og 2021.

Kommunen har nu godkendt ændringerne og dispenserer fra nu af efter disse. Kommunen har samtidig oplyst at de ikke har ressourcer foreløbig til at udarbejde en ny og ajourført deklaration.

Ændringerne vedrører:

  • Det er tilladt at opføre en uopvarmet udestue
  • Det er tilladt at føre glasfacer i stue/udestue vinduer helt ned til gulv
  • Der kan ske overdækning af arealet ved siden af carporten
  • Materialevalg til port, døre og vinduer lempes
  • Hegn ved bagkant carport kan fjernes
  • Fritstående stolper i carport kan fjernes
  • Opsætning af parabol tillades
  • Træværk kan males i jord- og naturfarver
  • Regler for udskiftning af tegl
  • Regler for anvendelse af solceller

En detaljeret oversigt over ændringerne kan ses på grundejerforeningens hjemmeside under menupunktet “Regler -> Retningslinjer“.

Fibernet – mere info

Grundejerforeningen er kommet i besiddelse af yderligere oplysninger omkring fibernet i Nøddeboparken:

  • Gravearbejdet går igang om 2-3 uger er er afsluttet inden jul
  • Der bliver gravet skiftevis i begge fortorve på alle veje
  • Gravearbejdet starter i Humlebo/Kløverbo/Hasselbo
  • Forvent gravearbejde max. 1 dag ved indkørsel til parcel 
  • Intet gravearbejde ved indkørsel til de enkelte veje fra Nøddebo Allé
  • Der bliver placeret 1-2 afmærkede containerne til overskydende jord på Nøddebo Allé
  • Der lægges flyer i postkasserne et par dage før der graves på de enkelte veje
  • Opsætning af fiberbokse på de enkelte parceller er allerede påbegyndt for dem der har bestilt fibernet

Husk at Onefiber afholder informationsmøde tirsdag 15. november 2022 – de har i weekenden omdelt flyer herom.

Fibernet

Onefiber er i gang med at etablere fibernet i Nøddeboparken.

Det er ikke noget grundejerforeningen har bestilt eller er involveret i. Onefiber har de nødvendige gravetilladelser mv. hos kommunen.

Der er opsat skilte med information om hvem man skal kontakte, hvis det kommende gravearbejde giver anledning til problemer.

Fibernet er en moderne og fremtidssikret teknologi at få Internet på. Der sker ingen ændringer i den måde vi i øjeblikket modtager Internet på via YouSee kabelTV-net (coax)  og det er helt frivilligt om man vil tilslutte sig fibernet.

Onefiber vil snart invitere til informationsmøde 15. november – flyer herom kommer i postkasserne.

Kontingent oktober 2022 – opdatering

Opdatering 30.09.2022 kl. 11:00

Til dem som har modtaget dobbelt opkrævning for oktober måned, må gerne afvise opkrævningen og samtidig sende en e-mail til grundejerforeningens administrator på ric@regnskabogadm.dk med cc. til grundejerforeningen@noddeboparken.dk

Grundejerforeningens administrator vil så udsende en ny opkrævning pr. e-mail.

Har du ikke har opdaget fejlen og kommer til at betale for meget, vil det selvfølgelig blive reguleret efterfølgende.

Grundejerforeningen beklager ulejligheden.

————–

Grundejerforeningen har modtaget flere henvendelser fra beboere, der oplyser at kontingent til grundejerforeningen for oktober 2022 er forkert – dobbelt beløb opkræves.

Grundejerforeningen er i dialg med vores administrator, som er ved at undersøge fejlen – denne ligger formentlig hos NETS. Langt fra alle er opkrævet forkert beløb.

Ny info følger når vi kender årsagen til  fejlen.

Kontingent oktober 2022

Grundejerforeningen har modtaget flere henvendelser fra beboere, der oplyser at kontingent til grundejerforeningen for oktober 2022 er forkert – dobbelt beløb opkræves.

Grundejerforeningen er i dialg med vores administrator, som er ved at undersøge fejlen – denne ligger formentlig hos NETS. Langt fra alle er opkrævet forkert beløb.

Ny info følger når vi kender årsagen til  fejlen.