Nødderåbet januar 2019

Nødderåbet for januar 2019 er nu omdelt til alle postkasser. Du kan også læse det online her.

Årets generalforsamling finder sted torsdag 25. april 2019 kl. 19.00 i festsalen på Egholmskolen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftlig til bestyrelsen senest fredag 15. marts 2019.

YouSee foretager deres årlige kanalomlægning tirsdag 12. februar 2019. TV 2, TV3, DR2, DR2 og DR K får nye kanalpladser samtidig med at YouSee lancerer en ny kanal, Xee.

Der afholdes fastelavnsfest søndag 3 . marts 2019 kl. 11.00 på legepladsen v/svævebanen. Der udsendes særskilt invitation herom midt i februar måned.

 

 

Selvaflæsning fjernvarme december 2018

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt mandag 17.12.2018. Indberetningen bedes foretaget lige omkring årsskiftet, dog senest 07.01.2019. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: Selvaflæsning af fjernvarme

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i december og april måneder. Selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som udsendes i juni måned, mens selvaflæsningen i april er en kontrolmåling.

Nødderåbet december 2018

Nødderåbet for december 2018 er nu omdelt til alle postkasser.

Du kan også læse det online her.

I dette nummer fortælles om den kommende udskiftning af luftudladere, hvor det er vigtigt at alle enderækkehuse svarer tilbage på omdelt brev.

Der kan også læses om ændret varmeregnskabsperiode, hvilket indebærer at næste varmeregnskab allerede kommer omkring 1. juli 2019.

Luftudladere

Luftudladerne til brug for fjernvarmeforsyningen i Nøddeboparken er nedslidte og skal skiftes – derfor var der store problemer med at få varmen retur sidste gang der var lukket for varmeforsyningen.

Udskiftningen blev vedtaget på generalforsamlingen i april 2018.

Der er forinden brug for et kortlægning af disse ved hjælp fra visse husejere. Luftudladerne bør nemlig kun sidde på loftet ved en del af enderækkehusene, som disse ejere skal undersøge.

Tilbagemelding skal ske til varmeingeniøren “A/S Ishøj & Madsen” på e-mail hpg@i-m.dk med bl.a. oplysning om man har en gammel eller ny luftudlader.

Alle enderækkehusene i Nøddeboparken har fået særskilt brev omkring ovennævnte inkl. billeder af gammel og ny type luftudlader. Det er meget vigtigt at alle enderækkehuse svarer tilbage.

Varmeregnskabsperiode

Ny lovgivning kræver at Fjernvarmeværkernes varmeregnskabsperiode skal følge kalenderåret.

Det betyder følgende for Nøddeboparken fremover:

  • Varmeregnskabet går fra 01.01.-31.12.
  • Selvaflæsning 31. december
  • Kontrolaflæsning 30. april
  • Varmeregnskab omdeles omkring 1. juni

Overgangsperiode:

  • Næste varmeregnskab vil kun omfatte perioden 01.06.-31.12.2018

NB: Der er omdelt brev fra varmeingeniørfirmaet “A/S Ishøj & Madsen” omkring til dette til alle parceller.

Varmepenge

Varmeingeniøren og advokaten beklager de misvisende og forkerte informationer vedr. betaling/tilbagebetaling af varmepenge i forbindelse med det nyligt udsendte varmeregnskab 2017-2018. Årsagen skyldes ibrugtagning af nyt afregningssystem. De rigtige oplysninger præciseres her:

Efterbetaling af varme:

Hvis du er tilmeldt BetalingsService (BS) vil efterbetalingen blive opkrævet d. 1. 11. 2018 via BS. Det vil sige, du skal ikke, som det fejlagtigt står i varmeregnskabet fra A/S Ishøy & Madsen, overføre pengene til foreningens konto inden d. 15.12.2018. Hvis du vil have efterbetalingen af varme opdelt i rater, skal du sende en e-mail til db-hr@brh-advokater.dk hvor du beder om dette.

Hvis du allerede har betalt efterbetaling af varme via BS., men har ønske om at få den opdelt i rater, sender du ligeledes en e-mail til db-hr@brh-advokater.dk og beder om dette samt at få det allerede opkrævede beløb retur. NB. Husk at oplyse hvilken bankkonto (reg.nr. og kto.nr.) pengene skal overføres til.

Varmepengene retur:

Skal du have tilbagebetalt varme vil beløbet blive modregnet din opkrævning pr. 1. 11. 2018. Beløbet vil ikke som der fejlagtigt står i opgørelsen ”Varmeregning” blive indsat på din bankkonto.

Hvis tilbagebetalingsbeløbet overstiger din månedsopkrævning (for de fleste på kr. 1.250,-), bedes du sende en e-mail til db-hr@brh-advokater.dk med oplysning om hvilken bankkonto (reg.nr. og kto.nr) de penge som overstiger din månedsopkrævning, skal indsættes på.

Prisen på fjernvarme

Alle har nu modtaget varmeregnskab og en del undrer sig over den store stigning i prisen på fjernvarme.

Varmeingeniørfirmaet “Ishøj & Madsen” har oplyst at de seneste 2 varmeår har prisen på fjernvarme været usædvanlig lav pga. store tilbagebetalinger fra VEKS (Vestegnens Kraftvarmeselskab) da de generelt har opkrævet for meget i de foregående år. Prisen på fjernvarme er nu igen på det normale niveau.

Udviklingen i forbrugsafgift pr. MWh (som er en væsentlig del af varmeregningen) kan ses her:

  • 2013/14: 512,50 kr.
  • 2014/15: 585,00 kr.
  • 2015/16: 410,00 kr.
  • 2016/17: 450,00 kr.
  • 2017/18: 575,00 kr.
  • 2018: 575,00 kr.

Gennemsnitsforbruget af fjernvarme i et hus i Nøddeboparken er 247 m3 svarende til ca. 9.150 kr.

Varmeregnskab 17-18 omdelt

Varmeregnskab for perioden 01.06.2017 til 31.05.2018 er nu omdelt til alle i Nøddeboparken.

Skal du have penge retur, bliver beløbet automatisk modregnet din opkrævning via PBS til grundejerforeningen pr. 1. november. Såfremt beløbet overstiger din månedsopkrævning, skal db-hr@brh-advokater.dk (via e-mail) have fremsendt konto nr. for udbetaling.

Skal du efterbetale, bliver beløbet automatisk opkrævet via PBS sammen med opkrævningen til grundejerforeningen pr. 1. november. Der skal således ikke foretages nogen manuel bankoverførsel.