Selvaflæsning af fjernvarme pr. 31.05.2020

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken mandag 11.05.2020.

Indberetningen bedes foretaget lige omkring månedsskiftet, dog senest søndag 07.06.2020. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: Selvaflæsning af fjernvarme

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i december og maj måneder. Selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som udsendes i maj måned, mens selvaflæsningen i maj er en kontrolmåling.

Varmeregnskab 2019 omdelt

Så er varmeregningerne delt ud

På nuværende tidspunkt skulle du gerne have modtaget din varmeregning for 2019 (01.01.2019 til 31.12.2019) med tilhørende varmeregnskab og brev fra administrator i din postkasse. De er uddelt af formanden (som dog savnede navne på en del postkasser).

Hvis du mod forventning ikke har modtaget din varmeregning i postkassen (husk at ryste aviser og reklamer, så den ikke ryger ud med dem), så skal du skrive til vores administrator på e-mail-adressen ac@brh-advokater.dk, så sørger de for, at du får varmeregningen tilsendt.

I brevet fra administrator kan du se hvordan efter- og tilbagebetalingen foregår.

Generalforsamling aflyst

nodde

 På grund af den akutelle Corona pandemi og myndighedernes påbud om ikke at mødes i forsamlinger over 10 personer, aflyses generalforsamlingen torsdag 23. april 2020.

 Bestyrelsen vender tilbage med ny dato for afholdelse af generalforsamlingen, når det er muligt. 

Ovenstående information er omdelt til alle huse i Nøddeboparken, læs brevet her.

Ekstra tv-kanaler

Der ses markant mere tv efter at mange danskere er rykket hjem for at minimere spredningen af COVID-19.

YouSee vil derfor give mere underholdning til hele familien hjemme i stuen, læs mere på https://mustsee.yousee.dk/covid-19

Fra senest 3. april og frem til 17. april gives gratis adgang til alle tv-kanaler fra TV 2, NENT og Disney samt til en lang række tv-kanaler, hvor der vises historie- og naturprogrammer.

Fastelavn 2020

Grundejerforeningen afholder igen i år fastelavnsfest for alle børn i Nøddeboparken, se indbydelsen her.

Der vil være tøndeslagning søndag 23. februar 2020 kl. 11:00 på legepladsen ved svævebanen. Der vil være slikposer til alle samt præmier til kattekongerne/-dronningerne.

Billetter koster 35 kr. og kan købes i Stærebo 48 på følgende 2 dato’er:

  • Mandag 10. februar 2920 kl. 18:00 – 20:00
  • Tirsdag 11. februar 2020 kl. 18:00 – 20:00
  • Mandag 17. februar 2020 kl. 18:00 – 20:00

Nødderåbet januar 2020

Nødderåbet for januar 2020 er omdelt til alle i Nøddeboparken. Du kan også læse det online her.

Indhold i dette nummer er:

  • Årets generalforsamling finder sted torsdag 23. april 2020 kl. 19.00 i festsalen på Egholmskolen. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal indsendes skriftlig til bestyrelsen senest søndag 15. marts 2020
  • Overblik over YouSee, herunder kanaludbud, pakkevalg og priser
  • Der afholdes fastelavnsfest søndag 23 . februar 2020 kl. 11.00 på legepladsen v/svævebanen. Der er udsendt særskilt invitation – læs her

YouSee 2020

Kanaludbuddet hos YouSee er i 2020 ændret og du kan læse alt om dette på yousee.dk/tv2020 og mustsee.yousee.dk/tv2020-sport

Grundpakken hos YouSee tilbydes alle huse i Nøddeboparken og betales over fællesudgifterne – det er dog muligt at fravælge grundpakken (skal ske via grundejerforeningen).

Aftalen med YouSee giver bl.a. grundpakken til ca. halv pris, rabat på Internet og mobiltelefoner hos YouSee samt mulighed for at anvende YouSee’s kabelnet af andre Internet-udbydere.

YouSee har ikke varslet prisstigninger i 2020 og prisen for grundpakken via grundejerforeningen ligger på 163 kr. pr. måned for 24 kanaler.

Der er også mulighed for at tilkøbe mellem- eller fuldpakken med rabat. Den enkelte beboer skal selv bestille dette direkte hos YouSee. Bemærk at Bland-Selv løsningen fra YouSee ofte vil være et billigere alternativ med mulighed for at vælge præcis de kanaler man ønsker at se.

Det er YouSee der ejer og driver kabel-tv i Nøddeboparken – grundejerforeningen kan derfor ikke indgå specielle aftaler om kanal-udbud.

Bestyrelsen har undersøgt alternativer til kabel-tv og vurderer at YouSee fortsat er det bedste valg både med hensyn til pris, kanaludbud, kvalitet og brugervenlighed.

Selvaflæsning af fjernvarme pr. 31.12.2019

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken lørdag 14.12.2019.

Indberetningen bedes foretaget lige omkring årsskiftet, dog senest mandag 06.01.2019. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: Selvaflæsning af fjernvarme

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i december og maj måneder. Selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som udsendes i juni måned, mens selvaflæsningen i maj er en kontrolmåling.

Nødderåbet december 2019

Nyt nummer af Nødderåbet er lørdag 14. december 2019 omdelt til alle postkasser i Nøddeboparken.

Her kan du læse om status for deklarationsudvalget arbejde, hvor man fortsat afventer kommunens sagsbehandling.

YouSee ændrer kanaludbud pr. 01.01.2020. TV2 Charlie bliver en del af grundpakken, mens mellempakken udvides med 3 nye sportskanaler. Fuldpakken styrkes med en række Viasat filmkanaler.

Du kan læse Nødderåbet online her.