Kontingent december 2019 – nu på BS

28.11.2019 07.25:

BetalingsService har nu udsendt en ekstra betalingsoversigt, hvor på kontingentet til grundejerforeningen fremgår.

25.11.2019 11.15:

Administrator har nu meddelt er opkrævningen via BetalingsService er på vej.

Administrator har indberettet en dag senere end normalt – men stadigvæk indenfor fristen.

————

25.11.2019 09.25:

Kontingent til grundejerforeningen for december 2019 er ikke som forventet med på betalingsoversigten for december 2019 fra BetalingsService

Grundejerforeningen er ved at undersøge hos vores administrator hvad der er gået galt.

Vi opdaterer siden her når vi har mere information.

Pris for fjernvarme 2020

Fra varmeingeniørfirmaet “Ishøj & Madsen” er der modtaget takstblad for 2020 for “Vallensbæk Fjernvarme Syd A.m.b.a.”

Afregningsprisen på fjernvarme i varmeåret 2020 ligger på samme niveau som i 2019 på 500 kr. pr. MWh – se takstblade for fjernvarme her.

Husk at andre forhold også spiller ind i varmeregningen, herunder forbrug og graddage.

Regnvandsbasin v/Rævebo

HOFOR er igang med en større oprydning i området omkring regnvandsbassinet v/Rævebo.

Det er lang tid siden der er blevet gjort noget i området – derfor ser det nok lidt voldsomt ud her i begyndelsen.

HOFOR vil også forholde sig til tiltag i forbindelse med broen, hvor der er nogle sikkerhedsmæssige problemstillinger.

Lukning for fjernvarme 04.07.2019

Vallensbæk Fjernvarme SYD skal skifte ventiler på hovedfjernvarmeledningen ved Stærebo.

Arbejdet vil blive opstartet mandag 01.07.2019 og forventes at være afsluttet fredag 12.07.2019.

I den forbindelse vil der blive lukket totalt for varmeforsyningen og dermed også for det vand i hele Nøddeboparken:

torsdag 4. juli 2019 fra klokken 8 – 16.

Rensning af tagrender

Da det ene skybrud efter det andet åbenbart skal afløse hinanden her i forsommeren, er det vigtigt at DU husker at få renset dine tagrender.

Hvis der ikke er fri gennemstrømning forbi dit rækkehus frem til nedløbsrøret, kan DU være årsag til vandskade hos dine naboer.

Det vil også være en god íde at checke for fri passage langs inddækningerne på siderne af ovenlysvinduerne, da dette typisk kan være en årsag til indtrængen vand.

Selvaflæsning af fjernvarme pr. 31.05.2019

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt medio maj måned og skal være indberettet senest tirsdag 04.06.2019. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: Selvaflæsning af fjernvarme

Aflæsningen bedes foretaget så tæt på fredag 31.05.2019 som muligt.

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i maj og december måneder. Selvaflæsningen i maj er en kontrolmåling, mens selvaflæsningen i december danner baggrund for varmeregnskabet, som udsendes i maj måned året efter.

Referat fra generalforsamling

Maj udgaven af Nødderåbet er omdelt – du kan også se det online her.

Her kan du læse referatet fra generalforsamlingen i april 2019, herunder hvordan det gik med planerne om udskiftning af varmefordelingsmålere samt forslagene til dispensation/ændring af deklarationen/retningslinjerne.

Bemærkninger til varmeregnskab

Varmeingeniøren oplyser, at varmeregnskabet denne gang kun dækker 7 måneder pga. ændring af varmeåret, så det fremover følger kalenderåret.

Fællesomkostningerne pr. husdag er steget i forhold til sidste år. Husdagene angiver hvor mange dage, der er i det pågældende varmeår. Dette antal er lavere end det plejer at være, idet dette varmeår kun dækker 7 måneder i stedet for de normale 12 måneder. Samtidig er fællesomkostningerne stort set de samme som sidste år, hvilket derfor giver en højere pris pr. husdag.

Energiprisen fra fjernvarmeværket er den samme som sidste år. Forbruget af m3-fjernvarmevand ligger på gennemsnitlig 95 m3/hus, enhedsprisen steg med 7 %. Gennemsnitsudgifter pr. hus lå på ca. kr. 5.100.

Varmeregnskabet for 2018 kan ses her.