Der følger ingen trykt manual med til de nye fjernvarmemålere.
Til den nye fjernvarmemåler, som hedder Kamstrup MULTICAL® 303, findes der en enkelt vejledning, som kan hentes her.
MULTICAL® 303 fungerer på følgende måde:
- Flowsensoren registrerer, hvor mange m3 (kubikmeter) vand, der cirkulerer gennem anlægget.
- Temperaturfølerne, som er anbragt i frem- og returløb, registrerer differenstemperaturen, dvs. forskellen mellem fremløbs- og returløbstemperaturen.
- MULTICAL® 303 beregner den forbrugte energi ud fra mængden af vand og differenstemperaturen.
- Ved et tryk på fronttasten aktiveres displayet. Herefter skiftes der til de forskellige visninger ved at trykke på fronttasten igen.