Larveangreb

Den annoncerede bekæmpelse imod spindemøl larvene i mandags blev alligevel ikke udført, da midlet hertil var mere giftigt end forventet. Det ville ikke være forsvarligt at anvende det i grønne omåder med børn, legepladser mv.

Gartneren er i øjeblikket ved at rådføre sig med eksperter om hvordan disse larver så skal bekæmpes og så snart der er noget nyt, vil det blive meldt ud her på hjemmesiden.

Bekæmpelse af spindemøl larver

Der er konstateret store mængder af spindemøl larver i de grønne områder ved bl.a. Mejsebo og Bæverbo.

Derfor vil der blive sprøjtet imod disse tirsdag 6. juni 2017. Bekæmpelsen foretages af professionelle og er ikke farligt for hverken mennesker eller dyr (undtagen larverne).

NB: Dato ændret, da midlet til bekæmpelsen er forsinket i leveringen.

 

Varmeaflæsning juni 2017

Selvaflæsningskort til fjernvarme er omdelt og skal være indberettet senest tirsdag 6. juni 2017. Benyt venligst elektronisk indberetning via hjemmesiden: Selvaflæsning af fjernvarme

Selvaflæsning af fjernvarme foretages 2 gange årligt – i januar og juni måneder. Selvaflæsningen i januar er en kontrolmåling, mens selvaflæsningen i juni danner baggrund for varmeregnskabet, som udsendes sidst på året.

 

Nyt nummer af Nødderåbet

Marts udgaven af Nødderåbet bliver omdelt senest i weekenden 1.-2. april 2017, men du kan allerede læse det online her.

Her er al information samlet omkring den kommende generalforsamling. Se dagsorden, regnskab, budget, beretning samt indkomne forslag.

YouSee kanalomlægning

Torsdag 9. marts 2017 foretager YouSee kanalomlægning i Vallensbæk, hvilket bl.a. indebærer ny startfrekvens. Oplever du sort skærm, er det fordi dit tv ikke har indlæst den nye frekvens automatisk. Startfrekvensen hedder nu 450 MHz  – læs mere på yousee.dk/guide.

Samtidig slukker YouSee for FM-signalet via kabel-tv stikket for at få mere plads i kabelnettet til tv- og bredbåndsløsninger – læs info her yousee.dk/tv2017.

Fastelavnsfest 26.02.2017

Grundejerforeningen afholder igen i år fastelavnsfest for alle børn i Nøddeboparken.

Det foregår søndag 26. februar 2017 kl. 10.30 på legepladsen ved svævebanen, hvor der vil være tøndeslagning, slikposer og flotte præmier til kattekongerne og -dronningerne.

Billetter til 35 kr. pr. barn kan købes i Stærebo 48 søndag 19.02.2017 og mandag den 20.02.2017 og kun mellem kl. 18.00 og 20.00.

Se invitationen her.

Nødderåbet januar 2017

Nyt nummer af Nødderåbet (januar 2017) er omdelt og kan også læses online her.

Her kan du læse lidt om den kommende generalforsamling tirsdag den 18. april 2017 samt muligheden for at få en mindre affaldsbeholder eller kun få tømt dagrenovation hver 14. dag.

Der afholdes også fastelavnsfest søndag den 26. februar 2017. Se særskilt invitation her.

 

Beholderstørrelse/14-dages tømning

På kommunens hjemmeside oplyses der følgende:

Har du brug for mere eller mindre plads til affald, kan du bestille større eller mindre beholdere.

Du kan også vælge at få afhentet dagrenovation (mad/restaffald) en gang hver anden uge, hvis ikke du har behov for at få tømt beholdere ugentligt. Ved denne ordning får du dog stadig tømt hver uge i juni, juli og august.

  • Vælger du 14-dages tømning med nuværende beholderstørrelse (240 L) kan du opnå en besparelse på 474 kr. årlig på tømningsgebyret.
  • Vælger du 14-dages tømning med mindre beholderstørrelse (190 L) kan du opnå en besparelse på 566 kr. årlig på tømningsgebyret.
  • Vælger du den mindre beholderstørrelse (190 L) og fastholder ugetømning, kan du opnå en besparelse på 137 kr. årlig på tømningsgebyret.

Du kan selv vælge hvilken type af de 3 beholdere der skal skiftes, men rabatten udløses kun på beholderen til dagrenovation (mad/restaffald). Prisen reguleres automatisk på ejendomsskattebilletten for 2018.

Husk det også er muligt at dele beholdere (undtagen beholderen til mad/restaffald) med din nabo, hvis I kan blive enige om dette.

190 L beholderen er 7 cm mindre i højden, 9,5 mindre i bredden og 1,5 mindre i dybden i forhold til nuværende 240 L beholdere. Den mindre 190 L beholder kan evt. beses på adressen Ørnebo 28.

Kontakt Vestforbrænding, hvis du ønsker at skifte tømningsfrekvens, beholderstørrelse eller dele beholdere med naboen: Telefon 7025 7060 eller på e-mail adressen kundeservice@vestfor.dk